Egtved Mediecenter

Hvad kan du lære?

haandjpgEgtved Mediecenter tilbyder en bred vifte af uddannelstilbud på IT-området; såvel på basisniveau som for brugere, der har et vist kendskab til emnet.

Kurserne tilbydes for alle pensionister og 60+ personer, der bor i Vejle Kommune.

Kurserne gennemføres på en sådan måde, at niveauet tilpasses til det aktuelle hold.
 
Der tilbydes 3 forskellige typer kurser: årshold, halvårshold og temakurser.
 

1. Årshold

PC med Windows 10

Årsholdene er opdelt i 3 forskellige niveauer, således du kan vælge den sværhedsgrad, du synes passer bedst til dine forudsætninger og dit behov.

Med tre niveauer er der plads til alle …

Som kursist på et årshold vil du stifte bekendtskab med Windows 10, offentlig selvbetjening på nettet, ­sikkerhed og sikker færdsel på nettet, opdateringer til din pc, nye ­funktioner og muligheder.

Vi gennemgår også, hvordan du bruger dine billeder – organiserer, redigerer, laver små videoer eller præsentationer.

Læs om de tre niveauer her.

2. Halvårshold

Slægtsforskning – begyndere og fortsættere

På slægtsforskningsholdene arbejdes med forskellige hjælpemidler, som findes på internettet og i bøger.

Slægtsforskning er en slags detektivarbejde, hvor man følger sporene tilbage. Typisk prøver man at finde oplysninger om sine bedsteforældre og oldeforældre samt hvilke egne de kom fra. Det kan være et spørgsmål fra den yngre generation, der sætter gang i interessen.

Ofte finder man de første spor i familiens egne gemmer, gamle dokumenter, i fotoalbums, breve eller poesibøger.

Det har gjort det nemmere, og ikke mindre interessant at mange oplysninger kan findes på Nettet.

Læs mere om slægtsforskningshold her

3. Temahold

Temahold er korte kurser, som handler om et konkret emne.

På temakurserne er der mulighed for at fordybe sig inden for et enkelt område. Også her gælder det om både at lære noget nyt og at have tid til at hygge og snakke sammen.

Der er og har altid været en rivende udvikling inden for IT, og i takt med denne udvikling oprettes der kurser, der sætter fokus på disse emner.

Læs mere om de enkelte temakurser her:

Kursernes varighed kan variere fra 4 til 8 uger med 1 lektion á 2 timer pr. uge.

I god tid før kursets start vil kursushold blive annonceret på hjemmesiden.