Vi fortsætter med at søge oplysninger om vores forfædre tilbage til 1700tallet i kirkebøger,
folketællinger, tingdokumenter, soldaterruller og mange andre spændende arkivalier.
Gotisk håndskrift er nøglen til at forstå, hvad der står i dokumenterne om vores forfædre,
så vi træner tydningen heraf. På holdet lærer vi også at samle og systematisere
oplysningerne i et slægtsforskningsprogram og arbejder hen imod at skrive en slægtsbog
ud fra egne ønsker og ideer.
Det er en forudsætning, at du har et godt kendskab til brug af pc og tidligere har deltaget
på et slægtsforskningshold eller har lignende erfaringer.
Holdet kører onsdag både efterår og forår og vi bruger egen pc.

Der udbydes ikke i år noget begynderhold. Er du begynder, så kontakt gerne vejleder Karl
Tolstrup for hvordan du kommer i gang.

Kurset HA39-1 "Slægtsforskning for øvede/fortsættere" afholdes onsdag kl. 08.30-11.30
fra den 25-09-2024 og 9 uger frem.

Kurset HA39-2 "Slægtsforskning for øvede/fortsættere" afholdes onsdag kl. 08.30-11.30 fra den 15-01-2025 og 11 uger frem.

 

Pris for første halvår er kr. 135,-. Pris for andet halvår er kr. 165,-.

Se kursuskalenderen her:  pdf 40