Hvad kan du lære?
Egtved Mediecenter tilbyder en bred vifte af uddannelstilbud på IT-området; såvel på basisniveau som for brugere, der har et vist kendskab til emnet.
Kurserne tilbydes for alle pensionister og 60+ personer, der bor i Vejle Kommune.
Kurserne gennemføres på en sådan måde, at niveauet tilpasses til det aktuelle hold.
Der tilbydes 3 forskellige typer kurser: årshold, halvårshold og temakurser.
Se kursusbeskrivelse i menuen.
Årshold
Årsholdene varighed er en hel sæson = 30 uger.
PC med Windows 10
Som kursist på et årshold vil du stifte bekendtskab med Windows 10, offentlig selvbetjening på nettet, sikkerhed og sikker færdsel på nettet, opdateringer til din pc, nye funktioner og muligheder.
Vi gennemgår også, hvordan du bruger dine billeder – organiserer, redigerer, laver små videoer eller præsentationer.
Halvårshold
Slægtsforskning – øvede/fortsættere samt workshop
På slægtsforskningsholdene arbejdes primært med de mange forskellige hjælpemidler,
som findes på internettet.
Slægtsforskning føles som detektivarbejde, hvor du følger sporene tilbage i tiden. Typisk
prøver du at finde oplysninger om dine bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre
osv. f.eks. om hvor de kom fra, hvad de lavede, og hvordan livet formede sig for dem.
Ofte finder man de første spor i familiens egne gemmer, men får lyst til at vide mere.
I dag findes et væld af oplysninger om vores forfædre på nettet og hjælpemidlerne bliver
stadig bedre.
Kommer man først i gang med slægtsforskning bliver man ofte bidt af det og på holdene
prøver vi at inspirere og hjælpe hinanden efter evne.
KREA - PC
Et hold hvor vi hygger os sammen, inspirer og hjælper hinanden.
Temahold
Temahold er korte kurser, som handler om et konkret emne.
På temakurserne er der mulighed for at fordybe sig inden for et enkelt område. Også her gælder det om både at lære noget nyt og at have tid til at hygge og snakke sammen.
Der er og har altid været en rivende udvikling inden for IT, og i takt med denne udvikling oprettes der kurser, der sætter fokus på disse emner.
Kursernes varighed kan variere fra 1 til 10 uger med 1 lektion á 2-2½ timer pr. uge.
I god tid før kursets start vil kursushold blive annonceret på hjemmesiden.